Vedtægter

§ 1Selskabets navn

Dansk Selskab for Distriktspsykiatri (DSD).

Danish Association for Community Mental Health (DACMH).

 

§ 2Selskabets hjemsted

Selskabet har hjemsted i Københavns Kommune, (aktuelt er adressen: Centerchef Kristen Kistrup, 

Psykiatrisk Center Frederiksberg, Ndr. Fasanvej 57-59, 2000 Frederiksberg).

 

§3Selskabets formål

At fremme interessen for distriktspsykiatri og distriktspsykiatrisk forskning, kvalitetssikring og uddannelse.

At fremme rekruttering og vejledning af yngre forskere.

At fremme samarbejde og dialog nationalt og internationalt med henblik på udvikling af teori og metoder.

At fremme informationsvirksomhed.

At arbejde for oprettelse af en lærestol i distriktspsykiatri.

 

§ 3aInteressegrupper

Stk. 1For at fremme selskabets formål kan selskabets medlemmer oprette interessegrupper med nærmere specificeret indhold

Stk. 2Interessegrupper skal godkendes af bestyrelsen ved at deres specificerede indhold godkendes og deres oprettelse i øvrigt ses som hensigtsmæssigt for selskabet.

Stk. 3Et medlem af bestyrelsen indgår i interessegruppen

Stk. 4Interessegrupper skal vælge en leder som repræsenterer gruppen overfor bestyrelsen. Denne er ansvarlig for midler som bestyrelsen beslutter at bevillige til gruppens arbejde.

Stk. 5Interessegrupper har adgang til at meddele sig på selskabets hjemmeside og få udsendt meddelelser til selskabets 

e-mail adresser. Gruppen kan søge bestyrelsen om at få materiale udsendt per post.

 

§ 4Medlemskab af selskabet

Stk. 1Som medlemmer kan optages læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, psykologer, ergoterapeuter og andre faggrupper, som kan tilslutte sig selskabets formål.

Stk. 2Studerende kan indmelde sig i selskabet for halvt kontingent.

Stk. 3Medlemskab træder i kraft når kontingent er modtaget i selskabet.

Stk. 4Medlemmer af selskabet kan indmelde sig i en af selskabets interessegrupper.

Stk. 5Selskabets bestyrelse kan bevillige midler til en interessegruppes aktiviteter.

 

§ 5Ordinær generalforsamling

Stk. 1Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Kun selskabets medlemmer har stemmeret. Der kan ikke 

stemmes ved fuldmagt.

Stk. 2Ordinær generalforsamling holdes én gang årligt.

Stk. 3Generalforsamlingens afholdelse og en foreløbig dagsorden meddeles medlemmerne  med mindst 6 ugers varsel. Eventuelt på selskabets hjemmeside. Punkter som ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretariatet i hænde 4 uger før generalforsamlingen. I tilfælde af ændring af dagsordenen udsendes den nye senest 2 uger før generalforsam-lingen. Eventuelt på selskabets hjemmeside.

Stk. 4Kandidater til ledige bestyrelsesposter skal senest være meddelt bestyrelsen ved generalforsamlingens start.

Stk. 5Dagsorden ved den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

Valg af dirigent og referent.

Beretning fra bestyrelsen.

Godkendelse af regnskab.

Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.

Indkomne punkter til dagsorden.

Valg af bestyrelse.

Valg af revisor og revisorsuppleant.

Eventuelt

Stk. 6Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal. Vedtægtsændringer kræver at 2/3 af de afgivne stem-mer tilslutter sig forslaget. Der skal foregå skriftlig afstemning, når 1/4 af de fremmødte ønsker dette.

 

§ 6Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1Ekstraordinær generalforsamling skal finde sted, når et flertal i bestyrelsen eller mindst 20% af medlemmerne ved motiveret dagsorden overfor bestyrelsen fremsætter skriftligt krav herom

Stk. 2Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter kravets fremsættelse og dagsordenen skal være medlemmerne i hænde 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

Stk. 3Forretningsorden er som ved ordinær generalforsamling.

 

§ 7Bestyrelsen

Stk. 1Der vælges en bestyrelse, som varetager selskabets interesser mellem generalforsamlingerne.

Stk. 2Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen

Stk. 3Bestyrelsen suppleres ikke. Fratræder et medlem, sker nyvalg ved næste generalforsamling efter opstilling.

Stk. 4Valgperioden er 3 år. Medlemmer af bestyrelsen kan genvælges højst 2 gange. Et medlem som 

har været udtrådt af bestyrelsen, kan igen indtræde og genvælges som ovenfor beskrevet. Det tilstræbes at ikke alle bestyrelsesmedlemmer afgår samtid.

Stk. 5Der tilstræbes, at bestyrelsen har en rimelig geografisk dækning.

Stk. 6Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen med en formand, en næstformand en sekretær og en kasserer. Fratræder et medlem konstituerer bestyrelsen sig på ny

Stk. 7Der holdes ordinært bestyrelsesmøde 1-2 gange årligt.

Stk. 8Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er tilstede. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.

Stk. 9Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 10Der udfærdiges referat af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, hvoraf beslutninger fremgår.

Stk. 11Bestyrelsen kan beslutte af indgå i samarbejde med andre skandinaviske eller internationale distriktspsykiatriske selskaber eller søge optagelse i overnationale selskaber.

Stk. 12Bestyrelsen kan nedsætte udvalg eller arbejdsgrupper.

Stk. 13Bestyrelsen kan indgå aftale om at faglige aktiviteter sponsoreres i henhold til Lægeforeningens retningslinjer for sam-arbejde med medicinalindustrien.

 

 

§ 8Kontingent

Stk. 1Foreningens kontingent fastsættes på generalforsamlingen.

Stk. 1aDer kan vedtages kontingentforhøjelse fordi generalforsamlingen ønsker at bestyrelsen skal støtte en eller flere givne interessegrupper.

Stk. 2Kontingent indbetales hvert år inden udgangen af 1. kvartal, første gang i år 2000.

Stk. 3Selskabets aktiver indsættes i selskabets navn på bank eller girokonto. Bestyrelsen bemyndiger 

en person til at hæve på kontoen til at afholde nødvendige udgifter til selskabets daglige drift. Ved byrdefulde dispositioner tegnes selskabet af bestyrelsen.

Stk. 4Medlemmerne hæfter ikke personligt for selskabets eventuelle forpligtelser, og har ikke ejendomsret til ejendele eller midler.

Stk. 5Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 6Den valgte revisor reviderer regnskabet og skal overfor bestyrelsen og eventuelt generalforsamlingen fremføre eventuel kritik.

 

§ 9Opløsning

Stk. 1Opløsning kan vedtages på generalforsamling, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Er der ikke tilstrækkeligt antal medlemmer fremmødt, skal forslaget sendes til urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. 

Urafstemningen skal være afsluttet senest 3 måneder efter generalforsamlingen og vedtagelse kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

Stk. 2Ved opløsning træffer generalforsamlingen afgørelse om anvendelse af selskabets midler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk Selskab for Distriktspsykiatri